Bo med historiske vingesus og byliv
Ringkøbing er den største by i Ringkøbing-Skjern Kommune - Naturens Rige - med knap 10.000 indbyggere. Som en af Danmarks ældste købstæder er der tydelige historiske vingesus i gaderne. Kombinationen med nutidens mondæne byliv og byudvikling - plus placeringen lige ved Ringkøbing Fjord - gør Ringkøbing til en unik og charmerende by at bosætte sig i.
Byen har det hele. De røde tegltage, smukke gader med brosten og gamle huse, der vidner om Ringkøbings aktive liv i middelalderen som handelsplads for alverdens sejlskibe. Dengang dominerede de eksotiske dufte bl.a. af tobak fra byens mange købmandsgårde, fordi Ringkøbing var et af de få steder på Vestkysten, som handelsskibene på det tidspunkt kunne anløbe.
Senere blev byen kendt som myndighedscentrum for Vestjylland og fra begyndelsen af 1900-tallet er Ringkøbing blandt andet beriget med mange flotte bygninger, tegnet af arkitekten Ulrik Plesner. Plesner, der også er kendt for mange andre værker fra Skagen til København, var præstesøn fra Vedersø Præstegård, hvor senere digterpræsten Kaj Munk kom til.
Statuen "Survival of the Fattest" i Ringkøbing (Foto AGM)
Bylivet i Ringkøbing
Nu byder byen på butiksgader med spændende specialbutikker, der kan måle sig med storbyernes tilbud. Du kan købe de friske lokale råvarer i specialforretningerne, og der er en mangfoldighed af almindelige butikker, også med dagligvarer. Flytter du til Ringkøbing, har du flere cafeer og restauranter at vælge i mellem, når du skal hygge med veninderne, kæresten eller hele familien.
Byliv i Ringkøbing (Foto rksk)
Når vejret er til det, er der flere steder udeservering, blandt andet ved havnen og på Torvet, hvor der også jævnligt er musikarrangementer, markedsdage og andre spændende aktiviteter. Den gamle tradition med vægternes sang holdes i hævd om sommeren til glæde for både byens borgere og de mange gæster.
Ringkøbing har stadig fiskermiljø ved havnen (Foto RKSK)
Fiskerne tørrer stadig garn foran rådhuset, og en del af det gamle fiskermiljø findes stadig ved havnen. Men havnen er også blevet centrum for attraktive boliger med udsigt ud over fjorden.
Naturen omkring fjorden er helt tæt på byen med mange oaser, når du vil gå, cykle eller løbe en tur i fritiden. Fjorden i sig selv indbyder til masser af vandsportsaktiviteter. Også hvis du er nybegynder og vil øve dig i lidt mere smult vande, inden turen måske skal gå til Vesterhavets dramatiske bølger. Du kan eksempelvis blive medlem af Ringkøbing Sejlklub, Ringkøbing Surfklub og Ringkøbing Ro- og Kajakklub.
Der er masser af muligheder for at dyrke vandsport i Ringkøbing Fjord (Foto flytmodvest.dk)
Naturen er også den væsentligste ingrediens i områdets oplevelsespark Naturkraft, der ligger i udkanten af Ringkøbing.
Boliger med udsigt til fjord og havn
Vil du bo i Ringkøbing? Byen har masser af forskellige boligformer at byde på.
Der er nye lejligheder med havneudsigt, små hyggelige lejligheder og gamle byhuse. Der er store gamle patriciervillaer, almindelige parcelhuse og kæmpevillaer med udsigt direkte til fjorden. Her kan du se mere om, hvor du kan købe en bolig, leje en bolig eller finde en byggegrund, hvis du selv vil udforme din drømmebolig
Ny bydel godt på vej
Ringkøbing-Skjern Kommune er i samarbejde med Realdania By & Byg også i gang med at udvikle en helt ny spændende bydel – Naturbydelen Ringkøbing K. Her kan du bo midt i naturen, lige ved fjorden og tæt på byen.
Bydelsprojektet omfatter et areal på 84 ha ud mod fjorden med plads til omkring tusind boliger, som skal bygges over en årrække. Indflytningerne er kommet godt i gang i de første 139 boliger i området. Du kan vælge mellem tre boligformer: ejerboliger i Strandkanten, et seniorbofællesskab for +50 og almene lejeboliger, som Ringkøbing-Skjern Boligforening står for.
Elementet er blokeret
Adgangen til elementet er blevet begrænset, da du ikke har accepteret de påkrævede cookies. Denne foranstaltning er truffet for at overholde gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan få adgang til elementet ved at acceptere cookies for elementet.
Se en af naturbydelens videoer her og se flere på deres hjemmeside
Ringkøbing K-projektet er unikt, fordi boligprojektet er gennemført i omvendt rækkefølge i forhold til traditionelle projekter. Det vil sige, at her er startet med at skabe omgivelserne til de fremtidige boliger. Der er således etableret skov, sø, eng, frugtlund, bærhaver, veje, stier og aktivitetspladser, inden det første byggefelt blev sat i gang.
Mangfoldigt erhvervsliv
Ringkøbing er også en moderne erhvervsby med arbejdspladser i både produktionsvirksomheder, liberale erhverv, handel og offentlige administration. Flere verdenskendte virksomheder har blandt andet til huse i Ringkøbing, så som Vestas og Finn Juul-møbelproducenten One Collection. Ligesom mange andre steder i kommunen arbejdes der også på at få flere arbejdspladser til Ringkøbing. Et særligt samarbejde mellem lokale investorer startede i efteråret 2016 eksempelvis Ringkøbing-Skjern Erhvervspark, der går ud på at få nye virksomheder ind i de ca. 34.000 kvadratmeter store bygninger i Ringkøbing, som tidligere husede vinduesfabrikken Velfac.
Ringkøbing rummer også et særligt internationalt bofællesskab - Career Campus - til unge studerende og nyuddannede, der er i praktik eller på en projektopgave ved en af virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her mødes unge på tværs af faggrænser og nationaliteter og danner spændende netværk. Career Campus, der er indrettet i et tidligere plejehjem tegnet af Ulrik Plesner, har netop i efteråret 2016 gennemgået en gennemgribende renovering.
Det internationale bofællesskab Career Campus (Foto Ralf Andersen)
Trafik
Du kan se på kortet på forsiden, hvor langt du kan nå rundt i bil med de mest gængse pendlertider. Det vil sige, at der er mange jobmuligheder inden for rækkevidde, hvis du bosætter dig i Ringkøbing. Skal du længere væk, er der kun en times kørsel til Midtjyllands Lufthavn i Karup og få minutter mere til Billund Lufthavn.
Der er mulighed for delebil. Du kan også komme til og fra Ringkøbing med tog mod Skjern-Esbjerg, Holstebro-Struer samt videre Skjern-Herning-Aarhus. Der er desuden flere busforbindelser, blandt andet også til og fra Aarhus, og her kan du læse om muligheden for "kollektiv trafik på bestilling".
Ringkøbing har også maleriske gader (Foto hvidesande.dk)
Mere om Ringkøbing
Hvis du har lyst til at flytte til Ringkøbing og vil vide mere, så kan du læse mere om Ringkøbing under Ringkøbing Handelsforening og Destination Vesterhavet. Lokale ildsjæle, foreninger og organisationer arbejder også på flere områder i fællesskaber for udvikling af byen - her kan du se mere om Ringkøbing Udviklingsforum og Ringkøbing Børnenes By. Du kan også se mere om de fremtidige udviklingsmuligheder og visioner i forbindelse med Helhedsplanen for Ringkøbing.
Her kan du se byens egen præsentationsfilm:
Elementet er blokeret
Adgangen til elementet er blevet begrænset, da du ikke har accepteret de påkrævede cookies. Denne foranstaltning er truffet for at overholde gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan få adgang til elementet ved at acceptere cookies for elementet.
Der er også både kommunale boliggrunde og erhvervsgrunde til salg i Ringkøbing.
Herunder kan du finde kontaktoplysninger om byens daginstitutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt idræts- og svømmehaller.
Daginstitutioner i Ringkøbing
Du kan se nærmere om kommunens tilbud om dagpleje og børneinstitutioner her.
Ringkøbing Dagtilbud:
Afdeling Alkjærhaven
Søibergsvej 11
6950 Ringkøbing
Telefon: 99 74 25 20
alkjaerboerneunivers@rksk.dk
Afdeling Rindum Børnehus
Vasevej 29, 6950 Ringkøbing
Telefon: 97 32 17 91
rindum-bornehus@rksk.dk
Afdeling Trinbrættet
Søibergsvej 15, 6950 Ringkøbing
Telefon: 99 74 25 95
Telefon: 29 12 45 54 (Skovbørnehaven)
alkjaerboerneunivers@rksk.dk
Afdeling Vasegården
Vasevej 31
6950 Ringkøbing
Telefon: 99 74 25 90
vasegaarden@rksk.dk
Skoler og uddannelser i Ringkøbing
Folkeskoler:
Afdeling Alkjær
Søibergsvej 3, 6950 Ringkøbing
Telefon: 97 32 16 23
alkjaerskolen@rksk.dk
Afdeling Rindum
Rindumvej 1, 6950 Ringkøbing
Telefon: 99 74 25 00
ringkobingskole@rksk.dk
10. klasse
10'eren Ringkøbing
UCRS, Vasevej 20, 6950 Ringkøbing
Telefon: 96 74 57 11
10eren@ucrs.dk
Specialskole
Rindum Kjærgaard
Kjærgaardsvej 7, 6950 Ringkøbing
Telefon: 99 74 28 50
rindum-kjaergaard@rksk.dk
Gymnasiale uddannelser
Det Kristne Gymnasium
Vasevej 28, 6950 Ringkøbing
Telefon: 97 32 31 00
kontor@kristne-gym.dk
Ringkjøbing Gymnasium
Vasevej 24, 6950 Ringkøbing
Telefon: 96 74 34 00
post@rkbgym.dk
Gymnasiet HHX Ringkøbing
Vasevej 20, 6950 Ringkøbing
Telefon: 97 32 02 00
hhxrkb@ucrs.dk
VUC Ringkøbing-Skjern
Vasevej 20, 6950 Ringkøbing
Telefon: 96 27 58 70
vuc.ringkoebing@ucrs.dk
Erhvervsuddannelserne:
Se mere under Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringkøbing-Skjern
Svømmehallen i Ringkøbing (Foto: flytmodvest.dk)
Idræts- og svømmehaller
Som alle steder i Ringkøbing-Skjern Kommune er der i Ringkøbing et aktivt foreningsliv, og en del af det knytter sig til idræts- og svømmehallerne. I Ringkøbing er der Ringkøbing Svømmehal, ROFI Centret og Danhostel Ringkøbing, der er et moderne idræts- og fritidscenter på ca. 10.000 m². ROFI Centret har bl.a. to sportshaller, herunder Green Sports Arena som centrum for Ringkøbing Håndbolds store kampe, plus squashbaner, fitnesscenter, billard, skydebane, bordtennis og meget andet. Ringkøbing har også Vesterhavshallen og Green Arena.
Under events kan du se flere store årlige begivenheder i Ringkøbing, blandt andre Ringkøbingløbet.
Her kan du også søge efter flere lokale foreninger i Ringkøbing og finde mere om fritidsaktiviteter i Ringkøbing-Skjern Kommune under Fritid-Natur-Kultur.