Det gode liv mod vest - få 121 % mere i rådighedsbeløb
Køber du hus i Ringkøbing-Skjern, får du i snit 121 % mere på budgetkontoen end i storbyerne. Skattefri penge, som du kan veksle til oplevelser for dig og familien.
Ledighed er ikke en by i Ringkøbing-Skjern Kommune
Vi har job til alle. De store vestjyske produktionsvirksomheder søger konstant specialister eller folk, der kan udvikle sig til det. Du kan også sagtens bo her og arbejde et helt andet sted. Du har nemlig et stort job-opland, hvis du bosætter dig i Ringkøbing-Skjern. Du skal ikke køre en halv eller en hel time i kø for at komme ud af byen, når du skal på arbejde. Du kan køre direkte og når derfor hurtigt til Herning, Holstebro, Esbjerg eller længere væk.
Vi har samlet alle jobopslag inden for en rimelig køretid her.
Efter mange år med fire-fem timer dagligt på landevejen er landsholdsspiller og topspiller i Skjern Håndbold, Kasper Søndergaard, og hans familie flyttet til Skjern. -Det var en stor beslutning, fordi vi har mange relationer i Aarhus, og Aarhus er en fantastisk by. Men Skjern er også en dejlig by, og vi nyder at bo herude, siger Kasper Søndergaard, der er glad for at have flere timer sammen med holdkammeraterne. Samtidig fremhæver Kasper Søndergaard, at han har fået meget mere tid sammen med sønnen, som han nu både kan aflevere sent i børnehave og hente tidligt
Efter mange års forelskelse i Vesterhavet har Annie og Kurt bygget deres drømmehus i Hvide Sande. -Da vi tog den endelige beslutning, var der flere af vores venner, der sagde: Jamen, der sker jo ikke noget derude vest på. De følte jo nærmest, at hvis vi flyttede herud, så stod man af. Vi har oplevet, at vi er stået på! Vi er stået på et liv, der er mere i balance, siger Annie. Der står stadig lige meget i kalenderen, og parret fremhæver fordelene ved at have naturen og roen omkring sig og samtidig være en del af et aktivt lokalsamfund.