Flyt til en by eller landsby i Ringkøbing-Skjern

Er du til frisk vind i håret, fællesskab og "Meter i Sekundet"? Og har du lyst til at bo i en mindre by eller en landsby tæt på naturen? Så se mulighederne her.

Find og klik på et eller flere bynavne på kortet og få lidt fakta-oplysninger om mulighederne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Måske bliver du fristet til at bo i en af de store byer eller en af de mange landsbyer, og du kan gå videre til flere informationer om den enkelte by. 

Du kan på kortet finde følgende landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune: Borris, Bølling, Dejbjerg, Egeris, Faster-Astrup, Finderup, Fjelstervang, Grønbjerg, Hanning, Hee, Hemmet, Herborg, Hoven, Hover, Højmark, Kloster, Lem, Lyne, Lønborg, No, Nr. Bork, Rækker Mølle, Spjald, Stadil, Stauning, Sdr. Bork, Sdr. Vium, Tim, Torsted, Troldhede, Vedersø, Velling. Vorgod-Barde, Vostrup, Ølstrup og Ådum.

Du kan også finde informationer om Ringkøbing-Skjern Kommunes fem største byer: Hvide Sande, Ringkøbing, Skjern, Tarm og Videbæk.

Google maps er blokeret

Acceptere marketing cookies før du kan få adgang til google maps.

Mette og Jens er flyttet på landet ved Lyne

Livet i København var rigtig fint for Mette og Jens, inden de fik børn. Efterhånden, som de nu tre børn kom til, kom ønsket om at give dem de samme opvækstvilkår, som parret selv har haft i Vestjylland. Flytningen til Lyne blev aktuel, da Jens´s arbejdsplads flyttede til Esbjerg, og de fik mulighed for at overtage Mettes forældres gård ude på landet nær Lyne. Ud over udelivet fremhæver parret det nære miljø, et foreningsliv, hvor man er vant til, at alle løfter i flok, og at det er en selvfølge, at man altid hjælper hinanden, når man bor i Vestjylland.

 

Birgitte Bille er flyttet til Velling fra Sjælland

Birgitte Bille tog springet og flyttede fra sit drømmehus og sin velfungerende virksomhed i Holbæk på Sjælland til Vestjylland for at komme tættere på børnebørnene. Nu bor hun i nyt lejet hus med direkte udsigt til Ringkøbing Fjord. Hun dyrker have sammen med andre og har sommerhus ved Vesterhavet, så der er god plads til besøg af vennerne fra Sjælland. Birgitte Bille har samtidig startet ny praksis i Ringkøbing, og virksomheden trives allerede godt efter det første år. Birgitte Bille fremhæver den fantastiske natur, dejlige fællesskaber og en helt særlig nærhed.